Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at vores gode klubkammerat Ingrid Bøgh-Jensen er gået bort.
Ingrid har været medlem af Vejle Motorbådklub siden januar 1999 og har gennem alle år været en aktiv del af klubben.
Hun stod bag oprettelsen af Tøseklubben, som inden længen kan fejre 20-års jubilæum, og som har samlet mange af de kvindelige medlemmer
omkring hyggeligt samvær, fælles oplevelser og gode venskaber.
Sejladsen og livet i klubben betød meget for Ingrid. Hun var aktiv både i klubben og på vandet helt til det sidste og var altid klar til at være en del af fællesskabet.
Vi vil huske Ingrid for hendes engagement, gode humør og den store indsats, hun har ydet gennem årene.
Ingrid bisættes fra Juelsminde Kirke onsdag den 3. juni.
Ære være Ingrids minde.
På vegne af bestyrelsen
Vejle Motorbådklub
