
Der har været bestyrelsesmøde i VMK d. 27/5-2026
Der blev fulgt op på årets Pinsetur, som har fået meget positiv feedback, og der var enighed om at gentage arrangementet næste år. Fremover skal mindst to bestyrelsesmedlemmer deltage for at kunne dele opgaverne.
Pengekassen fra Tøseklubben er efter Ingrids død tilbageleveret til bestyrelsen, og Tøseklubben kan fortsat søge om tilskud til aktiviteter.
Hjemmesiden er nu online og under fortsat opbygning, mens nye funktioner forventes igangsat fra januar 2027. Kassererens mail er tilknyttet kontaktformularen, da det giver god mening. De sidste detaljer til grillarrangementet den 6. juni, kom på plads, så nu satser vi på godt vejr.
Bestyrelsen